J maa nøye udstudere de Menneskers Passionener og Tilbøyelig¬
heder, som J agte at insinuere Jer hos, for at rette Jer efter de
samme. J maa være forsynede med to Tunger i en Mund, tale dem
efter Munden, og sige Ja og Ney, ligesom J mærke, at det kan
være til Eders Fordeel. J maa for alle Ting aldrig sige, hvad J
meene. J maa indgaae en ævig Allianee med Løgn. Vil J have
en almindelig Yndest, maa J være som en Polypus, der kan omdan¬
ne sig efter en hver Steen, den holder sig til. Ere J hos Avari¬
nus, maa J tale af en langt anden Tone, end den, af hvilken J
tale, naar J ere hos Luxoriosus. Jeres Morale maa være vaklen¬
de, og have sine Grunde i andres foranderlige Forhold. Mærker J
at Jeres Velynder er tilbøyelig til en eller anden Last, bliver det
Jeres Sag at stryge Farver over den samme, og at giøre den, om
just ikke til en Dyd, saa dog til en different eller Middel=Ting; og
Jeres Samvittighed maa da ikke eller være saa snever, at J jo, for
at giøre Jer Eders Patron desmeere forbunden, tør paatage Jer at
forsvare den saa vel skriftlig som mundtlig. Det lidet Gode, J kan
finde hos en eller anden af Jeres Velyndere, maa J vide at kunde
afmale med saa pralende Farver, at den dydigste og best meriterede
Mand bliver som intet imod Jeres Patron. Med et Ord: J maa
vide at kunde skabe Dyder og Meriter, hvor ingen ere. J maa
nægte det i Morgen, som J have bekræftet i Dag. J maa rose det
hos en, som J laster hos en anden. Ja J maa alletider være i
Stand til at kunde gotgiøre, at Ravnen er hvid, og at Svanen,
sort.
Denne Plan har jeg nøye fulgt, og hidindtil befundet mig meget
vel derved.
Vil J følge den, saa kan J beholde den hos Jer selv.
Hvis ikke, kan J lade den opslaae i Peer Madsens Gang, at den
kan tiene til en Text i Pigernes Aftensang
Forsigtighed vel giør, at man maa simulere.
Ey alletider man sin Mening sige bør.
Men naar en Lastefuld man hykkelsk vil flattere,
Man priser Ondt, og er en skadelig Flatteur.
Paa førstkommende Løverdag har jeg den Ære at opvarte Læserne
med den fattige Pralere.
