vis Skribent, naar han siger, at den største Deel beviiser ingen Tid meere
Sandheden i disse Ord: Alle Mennesker ere Løgnere, end ved Nye¬
Aars Tider.
Men uagtet jeg finder mig høyst forbunden til at indfinde
mig hos mine Patroner og Velyndere med min Gratulation, og jeg der¬
hos mærker en forunderlig Drift og Lyst hos mig til at stryge Gaderne
igiennem, maa jeg dog, for ey at slide mine Skoe forgieves, blive hiem¬
me, saasom jeg ikke veed, hvor mine Patroner og Velyndere boe; men
bær dog derhos aldeeles ingen Tvivl om, at jeg jo ved mine udkomne
Ugeblade haver forskaffet mig et stort Antal. Jeg vil derfor overdrage
denne Marche til mit Blad, og derhos paa det ydmygste og ærbødigste
recommandere mig mine Læseres Gunst og Bevaagenhed udi det tilstun¬
dende Aar.
Ode til Nye=Aars Dag.
O
frugtbare Tider paa Oder og Noder!
Jeg troer, at Minerva og Muserne Nie
Vor Stad til Parnassum og Helicons Floder
Forvandlet maa have i pur Raserie.
Til Junkere, Fruer, til Giæs, ja til fleere
Man Oder nok seer;
Jeg stønnende læser og venter paa meere,
Jeg græder; Jeg leer;
O frugtbare Tider paa Oder
Fra Helicons kraftige Floder!
Vor Nye=Aars Dag ingen erindrer, og skriver
En Ode til Ære blant Dagenes Tal;
Da dog denne Dag alles Geister opliver,
Ja Dyrenes Sandser ved Støkkernes Skral,
Ved Trommen og Blæsen, ved Løben og Renden;
Nu for og nu bag,
Ved Kudskernes Klatsken, ved Kiøren og Venden;
O lystige Dag!
Man visselig bør dig til Ære
en klingende Ode frembære.
Vor Nye=Aars Dag kraftig opmuntrer og glæder
Og alting i fulde Bevægelse før,
Paa Stadens Topsteenede Gader og Stræder,
Den Halte og Lamme Letløbende giør.
