Lykønskninger rare af Hiertet, af Lungen,
Af høyeste Smag,
Den viskende, tiskende legger paa Tungen;
O kraftige Dag!
Man visselig bør dig at takke,
Som lær os at løbe og snakke.
Vor Nye=Aars Dag Frihed, ja Friheds=Brev giver
Til Stadens Snushaner, Straae-Junkere smaa,
At de, hvor de ellers ey indladte bliver,
Opvartning at giøre, Tilladelse faae,
Hos dydige Nympher og Nyegifte Smukke,
(Skiønt uden Behag)
De vrikke, de skrabe, de nikke, de bukke;
O Gunstige Dag!
Den kiereste du dog bør blive,
Som saadan en Frihed kan give.
Vor Nye=Aars Dag Extra=Skat Staden paabyder
At hver, som dog ellers Udgifter nok har,
Han Pungen oplader og Gaverne yder
Til den, som heel villigen derimod tar.
Vor Nye=Aars Dag jeg, saaog Stodere fleere
Da ey uden Sag
Med Oder og Sange joe bør celebrere?
O gavmilde Dag!
Som ved din behagelig Komme
Kan glæde saa mangen ens Lomme.
Paa Dagens befaling saa løb da min Ode,
Saa snar og saa hastig du løbe formaar
Veldyndere mine og Læsere Gode
Af Hiertet at ønske et frydefuldt Aar!
Samt og for det gamle Aars Grace tillige
Min skyldigste Tak,
Du dem med Veltalenhed haver at sige,
Dog uden Snik, Snak.
Siig dem saa, at du er en Ode
Til Nye=Aars Dag ret a la mode.
Paa førstkommende Løverdag har jeg den Ære at opvarte Læserne
med den Jndbildte Lyksalige Ugifte.
