blive, naar Døden indfandt sig hos hende eller hos mig? Disse og
utallige andre Bekymringer er jeg joe aldeeles frie for udi min Eenlig¬
heds=Stand.
Naar jeg nu fremdeeles sætter min Eenligheds=Stand imod deres, der
udi deres Val have været vanheldige, hvormeget større maa da vel ikke
min ugifte Stands Lyksalighed blive udi mine Øyne? Hvor meget meere
Bekymringsfuld vilde vel ikke mit Egteskab blive, naar jeg, som lettelig
kunde skee, kastede mig en arrig, uforstandig og utroe Egtefælle udi Ar¬
mene?
Spørg min Fetter Philander af, hvorledes han befinder sig udi
sin Egte=Stand, og han skal tilstaae sin Daarlighed, at han ey vilde
følge mit Exempel og Raad. Han lod sig indtage af en belevende og vel¬
talende Skiønhed, hvilken forekom ham saa meget meere deylig og dydig,
som han vidste, hun eyede nogle Tusinde Rigsdaler. Philander var
jo ved denne Mariage lyksalig baade udi sine egne og andres Tanker?
Men lader os nu tale med Manden. Jngen Egtemand kan omgaaes
sin Kone med større Kierlighed, end han. Jngen kunde paa en meere
fornuftig og venlig Maade søge at bringe en arrig Kone paa fredelige
Tanker, end han. Men hans Øren ere nu alt saa trætte af at høre hen¬
des skiendende Tunge, og hans Øyne saa kiede af at see paa hendes urii¬
melige Adfærd, at han agter ingen Time udi sit Liv ulyksaligere, end
den, udi hvilken han stoed for Brude=Skamlen med hende, saa at han
nu hver Dag længes efter den Stund, da Døden kunde paa en af Si¬
derne giøre en ønskelig Skilsmisse.
Men monne vi skulle faae et fornøyeligere Svar hos min Collega
Titius, der ved en efter udvortes Anseelse lykkelig Mariage haver bragt
sig i Veiret? Naar hans Kones oprørte Galde setter hendes veltalende
Tunge i Bevægelse, maa han ey alleene høre, at hun har giort ham til
Mand, men endog, at hun aldrig kunde have faaet en større Tølper og Knub
til Mand, end han er. Vil nu denne saa lykkelig gifte Titius ey have
sin Kone i Peruqven, maa han tie smukt stille, og oven i Kiøbet bede
hende om Forladelse. Monne nu Titius ikke havde været lyksalig, hvis
han udi sin Eenligheds Stand havde blevet det han var?
Gaar jeg nu fra min Collega Titius til min Naboe, den taalmo¬
dige Cornufer, finder jeg, at hans Kone er Herre, men han en Slave;
