og naar hun betager ham Myndigheden, end og i hans Embeds Affaires,
tør han ikke engang see suurt der ved. Vil han have sin Kone til Ven,
maa den gode Cornufer tillade, at hun lader sig opvarte af en og anden
Cavailler, enten han er hiemme eller ude. Men om endskiønt Cornu¬
fer derved kan have des mindre Depenser om Aaret til Madamens Stats,
troer jeg dog ikke, at han derfor anseer sig des lyksaligere.
Hvad har J nu vel, min gode Maren Gifte=Smeds! at kunde ind¬
vende? Maa J ikke nu tilstaae mig, at hvad enten jeg giorde et godt
eller et slet Val, saa er min ugifte Stand dog lyksaligere. Er jeg ikke,
som en fornuftig Skabning, forbunden til paa mueligste Maade at be¬
fordre min Fuldkommenhed og Lyksalighed? Men da nu den Kundskab,
jeg har om Egtestanden lærer mig, at enten jeg udi mit Val blev lykke¬
lig eller vanheldig, jeg dog ikke kunde have den Sinds Rolighed, jeg
udi min Eenligheds Stand haver, handlede jeg joe meget ufornuftigt
imod mig selv, om jeg ved et Giftermaal vilde giøre mine nu havende
roelige og fornøyelige Dage til en bestandig Uroe og Misfornøyelse.
Jeg kan altsaa ikke noksom forundre mig over, hvorledes at end og
de fornuftigste af mit Kiøn kan overtale sig til at indlade sig i Egte=Stan¬
den. Jeg skulde snart slutte, at det har sig saaledes, som en af de He¬
denske Philosophi haver sagt: Seer du ikke, siger han at Guderne
leede Menneskenes Natur derhen, at de fatte Begierlighed til
at gifte sig, for at skaffe Jorden Jndvaanere? Jeg lader denne
Sats have sin Rigtighed. Men jeg følger saavel herudi, som i andre
Ting mine egne Principia; og mine Tanker om Egte=Standen ere ligesaa
fornuftige og ordentlige som mit Levnet. Jeg er langt fra ikke nogen
Hadere af smukke Fruentimmer, thi derpaa kan jeg producere fuldkom¬
men en halv Snees levende Beviiser, og følgeligen heraf giøre mig en
Merite frem for adskillige gifte Mænd; men jeg finder saa mange mod¬
bydelige og med mit Humeur aldeeles uovereensstemmende Ting ved et
ordentlig Egteskab, at jeg umuelig kan overtale mig dertil. En frie og
utvungen leve=Maade er mit Element, og Forandringer er mit halve Liv.
Udi min Eenligheds Stand er jeg min egen Herre og dependerer ikke af
visse Omstændigheder. Naar endeel gifte Mænd enten stedse maa sidde
hiemme og rue over deres kielne Koner, eller og maa høre lange Spar¬
lagens Prækener, naar de blive et quarteers Tid ude over det bestemte
Klokkeslet; Kan jeg derimod med ubundne Fødder snuse allevegne omkring,
og efter eget Behag svire til Kl. 1 a 2 om Natten. Naar endeel gifte
