Actricen.
Num. 14.
Løverdagen, den 13 Januarii 1759.
Imprimatur B. MÖLLMAN
Den indbildte Lærde.
H¬
an gjorde meget vel deri, at han gik sin Vey førend jeg blev vred.
Har man vel nogen Tid hørt saa stor en Uforskammelighed?
Den dumdristige Krabbat turde staae her og sige mig i mine
Øyne, at min Herre er ligesaa stort et Monstrum iblant de Lærde, som
Katuglen er iblant Fuglene, og at hans heele Lærdom, i hvor lærd han
end bilder sig ind at være, er kun Skallen og Skummet af den solide og
sande Erudition. Jeg har ærgret mig saaledes herover paa min Herres
Vegne, at jeg har faaet en ulidelig Mave=Krampe paa Halsen, da jeg er
saa fuldt og fast overbeviist om, at min Herre er en grundlærd Mand,
som at 7 og 5 er 9. En Mand, der har saa stor en Samling af Bø¬
ger, alle indbundne i Engelske og marmorerede Bind; En Mand, der
kan staae paa en Fod og remse nogle Hundrede Skribentere op, der have
skrevet i den og den Science. En Mand der kan skrive og tale Latine;
En Mand, der veed at kunde sige sin Skredder hvad Skikkelse Ulyssis
Calot, Palinuri Buxer, og St. Pauli Reise=Kiol havde. En saadan
en Mand, siger jeg, skulle han ikke være lærd. Og end da torde den
uforskammede Bengel staae her og tale med saa stor en Haanhed og For¬
agt om min Herres Lærdom. Jeg fortryder ret, at jeg ikke gav ham et
Par af he høylærde. Mine Næver kløer ret efter at kunde varme hans
Ørne, og jeg troer, jeg vil strax løbe efter ham - - -- Saa Pokker i
Vold! nu ringer min Herre efter mig.
Du skal gaae hen til Bogtrykkeren og hente mig Correcturen af min
Disputatz de Litera P--, Hvad skader dig Claus! du seer saa for¬
virred og bister ud?
