Herre! jeg er ferdig at gaae ud af mit gode Skind. Den Døsmer,
som Magister Pettonius har til Dreng; vilde disputere mig, at det Skib,
som Æneas seilede til Jtalien paa; ikke var af samme Skabelun, som
vore Sand=Pramme.
Det er alt for høye Ting for dig og andre ustuderede at disputere om.
Ja Herre! han vilde og trette mig imod, at Egget var ikke før Hønen.
Jeg siger dig end engang, at hverken du eller andre ustuderede forstaae
sig paa at raisonnere om saa høye og lærde Sager.
Det skal Herren ikke sige. Min Sal Fader var ingen studeret Mand;
men han kunde dog disputere med vores Præst, saa det røg om Ørene paa
ham. Ja naar min Fader kom med sine Spørsmaal af den høylærde Bog,
kaldet Præste=Pinen, maatte Præsten tie bom stille, saa at min Sal. Fa¬
der var sans Comparaison, paa sin Viis ligesaa stor en Busemand for
vor Præst, som Herren er for andre Lærde.
Saa siger da Folk om mig, at jeg er saa meget lærd?
O! ja vist. De ligne Herrens Hierne ved Æoli Veyr=Pose; (men,
Herre, var der andet end Vinde i denne Pose?) og naar nogen vil dispu¬
tere mig dem, at der ikke existerer noget Vacuum i Naturen, allegerer
de Herrens Hoved til et uimodsigeligt Beviis paa, at det virkeligen exi¬
sterer.
Og saadanne smukke Raisomnements tør du staae her og fortælle mig---
O! de sige endnu meget meere til Herrens Berømmelse. De sige,
at Herren har en Hierne opfyldt med de daarligste og unyttigste Specula¬
lationer, og at hans heele Lærdoms Systema er en Samling af forfænge¬
lige og unyttige Videnskaber - - -
Holt Munden, Slyngel!
De sige, at Herren har anvendt sin Tid ligesaa got som Xenocrates,
der spildte den anseeligste Deel af sin Alder paa at sammenføye Bogsta¬
ver og at udfinde en Summa af nogle Millioner Stavelser; og som
Aristomacus, der opofrede 60 Aar paa at undersøge Fluernes Natur,
og Mathematice at observere Loppernes Spring - - -
Men hvor Pokker, har den Knegt disse Raisonnements fra?
De sige, at Videnskaberne kunde aldrig have en slettere Skiebne,
end at blive excolerede af Herren, saasom han lemlester enhver Science,
og legger sig alleene efter de Stykker derudi, der ikke behøves at vides og
som hverken kan tiene ham selv eller andre.
Ney, nu kan jeg ikke længere holde Contenence. Jeg faaer at stop¬
pe Munden paa den Knegt. Dog jeg bør at vise i Gierningen, at jeg er
en Philosoph. Nu Claus, hvad siger man videre om mig?
