O! de løfte Herren op i Skyerne. De sige, at Herren er en Pan¬
sophist, en Polyhistor, at han studerer i fleng snart en snart en anden
Science, men de sige og derhos, at Herren bærer sig ad ved et hvert Vi¬
denskab, som Hundene ved et Fad heed Velling, at de slikke omkring paa
Bredden. De sige, at Herren springer det solide og essentielle forbi, og
legger sig alleene efter det Superficielle, det som andre Lærde vrage og
forkaste. Summa Summarum; de sige, at Herren er ligesaa stort et
Monstrum iblant de Lærde, som Katuglen er iblant Fuglene, og at hans
heele Lærdom er kun Skallerne og Skummet af den solide og sande Erudition.
Du maa have en meget god Hukommelse Claus! siden du saa vel kan er¬
indre dig alt, hvad Folk raisonnerer om mig.
Ja Herre! dersom jeg havde saa got et Begreb som jeg har Hukommelse,
troer jeg gandske vist, at baade Herren og jeg kunde blive virkelig lærde. Mig
synes ogsaa, at jeg allerede i den korte Tid, jeg har været hos Herren, er ble¬
ven temmelig lærd. Vilde Herren have Taalmodighed at høre mig, saa
skulle Herren faae at høre, at jeg nogenledes kan regne mig iblant de Lærde.
Jeg har allereede saa stor en Færdighed i Antiqviteter eller gamle Sager, at
jeg kan sige Herren, hvem der var Ledæ Amme; hvo der var hendes Jorde¬
moer, da hun efter hendes Omgiengelse med Jupiter bragte de to Eg til Ver¬
den, af hvilke Pollux og Helena, Castor og Clitemnestra vare komne; hvem
der var Gudernes Taffeldekker og Mundskienk; hvad Couleur Ajacis Skieg
havde, endskiønt det endnu ikke er bleven afgiort iblant os Lærde, enten det
var rødt eller sort. J Logica har jeg og allereede saa stor en Færdighed, at
jeg kan producere heele Skokke af Syllogismer i Barbare og Celerant. For¬
leeden Dag overbeviiste jeg en Valbye=Kone om, at en Stavelse kan æde
Ost, og det med følgende Syllogismus: En Muus er en Stavelse; En
Muus æder Ost; Ergo, æder en Stavelse Ost. J Metaphysica har jeg og
den Færdighed, at jeg kan giøre mig adskillige Chimærer, at jeg kan imagi¬
nere mig saadanne Ting, der aldrig ere eller have været til, uden i min egen
Jndbildning, og at jeg kan giøre mig et tydelig Begreb om Rundheden uden
for Bordet og om Blødheden uden for Voxet. J Physica er jeg og kommen
saa vidt, at jeg kan sige hvor mange Been en Luus har, og hvor meget Blod
en Loppe kan sue til sig i en Minut. Synes nu ikke Herren, at jeg kan bilde
mig ind, at jeg er lærd?
Herren maa ellers ikke tage det ugunstigt op, at jeg saa reent ud for¬
tæller hvad Folk raisonnerer om ham; thi jeg holder for, at jeg ellers ikke
tiente Herren med den Troskab, som jeg burdte. Jmidlertid kan det væ¬
re Herren nok, at jeg veed, at han er en særdeeles lærd Mand, og det
samme skal ogsaa hans Skredder, Skoemager og Vasker=Kone kunde sværge
