paa. Taarene har staaet mig i Øynene, hver gang jeg hørt Herren dispu¬
tere om Herculi Kiølle, om Mercurii vingede Skoe, om de Bogstaver C. og
K. og andre deslige høylærde Sager; og tviler jeg ingenlunde paa, at jo Her¬
rens Disputaz de Littera P vil blive ligesaa giennemtrængende.
Men du forstaaer jo ikke Latine, Claus!
O! det behøves ikke Herre! thi saa vel Herrens Bevægelser og Grima¬
cer med Hænder og Hoved, som den Hidsighed, med hvlken han taler, har
været mig en god Udtolkere nok.
Af hvem har du ellers hørt disse smukke Raisonnements?
O Herre! spørg mig ikke derom. Blodet begynder alt at kaage i mig, og hvis
Herren ikke havde ringet efter mig, skulle jeg have varmet Ørene paa Magister Pe¬
tronii Dreng.
Hvad? Magister Petronii Dreng? O! nu har jeg alt nok. Han snakker efter,
ligesom han hører sin Herre snakker; men jeg finder nok gode Magister. Den Sin¬
ke vil raisonnere om andre, og han er selv ikke i Stand til at formere en ret Syllo¬
gismus enten i Barbara eller Celarent: ja han veed end ikke engang at kunde sige,
enten de Gamles Tøfler vare breede eller spidse for Snuden.
Ja Herren skal aldrig kunde forestille sig, hvor haant den Dreng stoed her nye¬
lig og raisonnerede om ham. Han sagde mig just ikke sin Mening om Herren med
saa mange Ord og Omstændigheder, som jeg nu har fortalt Herren det; men jeg har
ved denne Fortæling vildet øve mig i at periphrasere, circumscribere, og multiplice¬
re Ord, der alle sige et og det samme, nemlig, at Herrens heele Lærdom og Viden¬
skab er kun Skallerne og Skummet af en solide Erudition.
Pak dig strax ud, og understaae dig aldrig at komme meere for mine Øyne.
Omsider fik jeg dog min Herre vreed. Man siger joe, at en ret Philosoph
fortørnes ikke, endog over de største Duriteter, der kan siges ham i Øynene, og
naar nogen slaaer ham paa det ene Øre, vender han godvillig det andet til. Dog
synes mig, det er at drive den Philosophiske Koldsindighed noget for vidt. Min
Herre bilder sig ind, at han er meget lærd; og saa længe et Metaphysisk Ansigt, tran¬
scendentalske Grimacer, en Philosophisk Enthusiasmus eller Henrykkelse, en Hukom¬
melse belæsset med Bøgers Titler og saa videre, passerer hos de fleeste for visse Kien¬
detegn paa en lærd Mand, tør jeg bande paa, at min Herre aldrig bliver lærdere,
end han er. Jmidlertid vil jeg ikke raade nogen at give sig i Kast med ham; thi
han beholder alletider Marken ved Hielpe-Tropper, bestaaende af Latinske og Græki¬
ski Lexica in Folie og Ouarto, og et Baghold af lutter Sophistiske Syllogismer.
M¬
an lader her en Dreng om Lærdom raisonnere
Og med en indbildt Lærd heel billigt drive Giek,
Jndtil man lærer meer fornuftigt at studere,
Og ey for Lærdoms Skal meer kaster Kiernen vek.
Paa førstkommende Løverdag har jeg den Ære at opvarte Læserne
med den Forvovne.
