Men betænk dog, hvor mange Malcontanter hun ved Applicationen af hen¬
des Satirer tilveyebringer sig; og naar hendes Satirer treffer dem, hvis
Feyl og Daarligheder bør i Kraft af den nyere Levemaade passere for for¬
nødne Galanterier, hvordan meener hun da vel Belønningen vilde blive,
hvis hendes Person og rette Navn blev bekiendt?
Jeg slutter, at hun udi hendes Sygdoms Raserie ikke kan see den
Fare, hun ved dette sit Arbeide exponerer sig. Desaarsage har jeg herved
vildet advare hende om, at hun haver mægtige Skyttere efter sig. Hun
giorde derfore vel, om hun enten forandrede hendes foretagne Plan, eller
og, som raadeligst var, aldeles nedlagde hendes Pen, at hun ey, i det
hun søger at at rette andres Daarligheder, skal begaae en i Fremtiden
hinderlig Daarlighed imod sig selv. Jeg indleverer denne min velmeente
Advarsel under Forsegling i Bogtrykkeriet, med Begiering, hun beholder
den hos sig selv til hendes egen Efterrettelighed, forblivende Hendes
Ubekiendte Wen.
Jeg maa tilstaae, at denne min ubekiendte Correspondent skriver ret
god forstaaelig Dansk, samt og at hans Tanker om mine Ugeblade ere
meget favorable, i sær da han deraf giør sig den behagelige Slutning, at
jeg maa være falden i et sterk Raserie. Maaskee! der ligesaa vel gives et
Satyrisk som Poetisk Raserie? Man beskylder mig for at have skierpet
min satiriske Pen imod visse Personer i Særdeleshed; Atter et nyt Beviis,
paa min store Forvovenhed. Man læser mine udkomne Blade. Man
kiender en og anden, paa hvilken mine Satirer saa ungefehr kan passe sig.
Ergo, har jeg ufeylbarligen sigtet til samme Personer. Denne Conclusion
maa joe endeligen kunde holde Stik?
Har nogen af mine Satirer truffet sin rette Mand, skal det fornøye
mig, om han derved kan i det mindste være kommen til Kundskab om sine
Feyl og Daarligheder. Jeg haaber dog, at naar han ey vil prostituere
sig selv, og ved sin Fortørnelse vise Sandheden i min Satire, han da tier
med sig selv, og snarere roser end laster den. Mine Satirer sigter vel til
visse Feyl og Daarligheder, hos hvem de end og maatte findes; men saa¬
som de samme have, desverre alt for mange Elskere, bliver det ligesaa falskt
at sige, at jeg med mine Satirer haver sigtet til visse Personer i Særdeles¬
hed, som at ville sige, at der findes kuns en Petit Maitre, en Flatteur, en
indblildt Klog, og saa videre.
Paa de oprettede Skuepladser forestiller de agerende Personer Copier
af de originale Acteurs og Actricer. En og anden af Tilskuerne faaer sig
der selv at see, saaledes om hans Forhold og Adfærd i en eller anden Maa¬
