11
(u) var lagt paa hendes Hierte og stod endnu i
frisk Minde; Saasom hun da herover var forbit¬
tret, omtumlede hun de Trojaner, som vare und¬
komne fra de Græker og den grumme Achillis
Haand (v), over alt paa Havet, og drev dem langt
fra Latien; og saaledes flakkede de om paa den
vilde Søe i mange Aar ved Gudernes bestemte
Raad. Saa besværligt var det at stifte det ro¬
merske Folk!
(x) De vare neppe komne ud paa Dybet, Si¬
cilien (y) af Sigte, og med Glæde havde ophid¬
set Seylene, samt seilede med deres Kobber-be¬
slagne Skibe (z) saaledes, at Bølgerne skum¬
mede; førend Juno, som bar dette ulæskelige
Had i sit Hierte, sagde saa ved sig selv: Skulle
jeg give mig tabt og staae fra mit Forsæt? og ikke
kunde drive Trojanernes Anfører fra Jtalien?
fordi Skiebnen skulle hindre mig! Kunde Pal¬
(u) hvilken Trojanske Dreng Jupiter i en Ørns Skik¬
kelse havde taget op til Himmelen, for at være Gu¬
dernes Skienk, hvilket tilforn Junonis Datter Hebe
havde været, som da blev forskudt.
(v) Denne var en tapper græsk Helt.
(x)
Her begynder Virgilius egentlig Æneæ Hendelser.
(y) En Øe tæt ved Jtalien, hvor de før var gangne
i Land.
(z) De betækkede deres Skibe med Kobber, dog maa
de ikke have været af den Betydenhed og Jndret¬
ning som vores.
