14
Skibe i Grund, eller split dem fra hinanden og
udkast Folkets Legemer i Havet. Jeg har fiorten
meget smukke Jomfruer, af hvilke jeg vil give dig
Deiopeia, som er den smukkeste, til bestandig
Ægtefælle og til din egen, at hun maa altid leve
med dig for saadanne dine Velgierninger (m) og
avle smukke Børn med dig. Hertil svarede Æo¬
lus: O Dronning! du har kuns at umage dig
med at eftertænke hvad du vil ønske, og jeg bør
adlyde dine befalinger. Du forskaffer mig dette
Rige, saasom det er, Kongeligt Scepter og Ju¬
piters Venskab; du giør det, at jeg sidder til
Bords med Guderne og giør mig til en Herskere
over Vindene og Stormene. Saasnart han hav¬
de sagt dette, vendte han sit Scepter og stødte i
Siden af det huule Bierg; saa foer Vindene ud
paa hverandre, ligesom en stor Hær, hvor de fik
Aabning (n) og blæste over heele Jordens Kreds
med en Hvirvel=Vind.
Baade Østen= og Sønden=Vinden og den
stormende Syd=Vest Vind lagde sig ned paa Ha¬
vet, oprørte det fra Grunden af og væltede store
Bølger op paa Havbredden. (o) Derpaa følger
Raaben og Skrigen af Skibsfolkene og Bragen,
(m) Saa dybt kand Vrede bringe endog de Hovmo¬
digste til at ydmyge sig for de Ringeste, baade ved
Bønner og Løfter, naar de kuns kand skade andre.
(n) Scepteret maa have været temmelig stærkt og
tykt, da det med et Stød kunde giøre Hul paa
Klippen.
(o) Nu paakom Stidbsfolkene store Farer.
