15
i Tovene: Skyerne borttog strax Himmel og Dag
for de Trojaners Øyne, den mørke Nat svevede
over Havet, det tornede ved Nord= og Syd=Po¬
len, det lynede idelig i Luften og alle Ting truede
dem med den visse Død. Strax derpaa var det
ligesom Æneæ Lemmer løsnedes fra hverandre af
Kulde, han sukker, rækker begge Hænder op mod
Himmelen og taler (p) saaledes: O! hvor ere J
høyt lyksalige, som har haft den Lykke at døe ved
Troja høye Muure for eders Fædres Aasyn. O!
Tydei Søn (q)! som var den tapperste Græker,
hvi har jeg ikke kundet omkomme paa de Trojan¬
ske Marke og døe for din Haand? hvor den tap¬
pre Hector (r) ligger fældet ved Æaci Søns
Sværd, og hvor den store Sarpedon ligger (s),
hvor Floden Simois har bortskyllet saa mange
tappre Mænds Skjolde, Hielme og Kroppe, og
drevet dem under Bølgerne. Jmedens han tale¬
de dette, kom en hvinende Storm (t) fra Norden,
som slog i Seylene og løftede Bølgerne op mod
Himmelen, Aarerne (*) bleve afbrudte; derpaa
dreyede Forstavnen sig af og vendte Siden til Bøl¬
(p) Her blir Æneas fortvivlet i sine Ord.
(q) Dette var Diomedes en drabelig Stridsmand. v. 100,
(r) Han var Priami Søn, og blev slagen af Achilles,
som slæbte ham om Byen.
(s) Denne Lyciske Heldt blev fældet ved Troia.
(t) Her følger nu deres store Elendigheder. (*) hvor¬
med de fremroede sine Skibe, foruden at de brug¬
te Seyl.
