20
Hestene, gav dem Tøylen og foer hastig frem paa
sin Vogn. (*) Æneæ udmattede Folk stræbte
efter at sætte deres Cours til de nærmeste Hav¬
bredde, og bleve drevne til Lybiens Kyster (n).
Der er et Sted langt inde (o) i en Afkrog,
hvilket en Øe giør til en Havn, derved, at beg¬
ge Siderne deraf gaae ud i Havet, ved hvilke
alle Bølger afbrækkes og deeler sig i Bugter,
som gaaer tilbage igien i Søen; paa begge Si¬
der er der store Klipper og tvende Skier, som
rækker til Himmelen, under hvis Høyde Havet
rundt omkring ligger gandske stille; der hænger
ogsaa en Løv=Hytte oven paa af skinnende Bu¬
sker (p), og en tyk Skov hænger derudover med en
mørk og fæl Skygge. Foran neden til er der
en Huule i Klippen, som hænger ud, inden i
hvilken der er frisk rindende Vand og Bænke
af Steen, saa dannede ved Naturen, hvor Nym¬
pherne (q) boer; her behøver man ey at bin¬
de de ilde tilreedte Skibe fast eller at kaste An¬
ker for at fæste dem. Hid ind kom da Æneas
med de syv Skibe, som han havde samlet af alt
sit Tal; Trojanerne steeg ud af Skibene af
(*) Nu kommer han til at tale om Trojanerne igien.
(n) En Deel af Africa.
(o) Her vil han beskrive det Sted, de vare komne til.
(o) Træer og Riis, hvis Blade vare klarskinnende og
blanke.
(3) Ved alle Kilder sagdes Vand=Gudinder at have
sit Tilholds=Sted.
