22
i en Hast tog til sin Bue (z) og sine hastige
Piile, hvilke Redskaber hans troe Ven Acha¬
res bar; og først fældede han de forreste, som
brystede sig af deres takkede Horn, siden drev
han de andre og heele Flokken blant hinanden,
forfulgte dem med Skud imellem Buskerne,
og holdt ey op, førend han havde vundet og
fældet syv store Hiorte, ligesaa mange, som han
havde Skibe til; herpaa søgte han tilbage til
Havnen og deelte dem ud blant sine Stalbrø¬
dre; Vinen, (som den gode Acestes (a) havde
fyldet hans Tønder med ved den Siciliske Havn,
og, som en brav Helt, givet dem, da de bort¬
reyste,) gav han (b) dennem og trøstede deres
bedrøvede Hierter med disse Ord: O! Stald¬
brødre! (thi vi har tilforn erfaret Ulykker.)
J, som har udstaaet langt haardere Ting, Gud
skal og giøre en Ende paa disse (*)! J har baa¬
de været nær ved den grumme Scylla (c) og
de meget høyt brusende Skier; J har og for¬
søgt de Cyclopers (c) Klipper: fatter Mood
igien, og lader Sorg og Frygt fare, maaskee
vi i Fremtiden skal finde Fornøyelse udi at er¬
(z) Dette var deres sædvanlige Gevæhr, foruden Spyd.
(a) En Konge paa Sicilien, som de kom fra.
(b) Æneas selv. v. 200. (*) Dette var en ret god
og smuk Trøst for dem, ligesom og det følgende.
(c) Et Hav=Svælg mellem Sicilien og Jtalien, hvor¬
ved et ligedant, neml. Charybdis, laae.
(d) Disse Kiemper kaldtes saa formedelst deres eneste
Øye, de skal have haft midt i Panden.
