25
intet fast Element, være rundt, som det
endelig nu maa være, siden det tillige med
Jord=Materien skal udgiøre en Klode?
Hvordan det kan være, overlader vi billig Ska¬
beren; men at det saa er i Sandhed, kand ty¬
deligen bevises deraf, at det er høyere paa Dy¬
bet, end ved Landet; thi, naar vi seiler i rum
Søe, kand vi ikke paa eengang see alt Havet
imellem de nærmeste Kyster, men merker, at,
som vi kommer længere frem, faaer vi mere af
nyt Vand at see og det forrige blir efterhaanden
borte, vi selv synes altid at være øverst; Om¬
sider seer vi den Sted, som vi skulle til, at
ligge langt lavere end det Vand vi seile paa,
hvilket alt kommer af Krumheden. For nu at
betænke Jordens Sted i Luften, da maa agtes,
at den ikke er uordentlig, nu her, nu der, fal¬
der fra et Sted til et andet; men ligesom Jor¬
den trækker noget til sin Middel=Punkt, saa
trækker og Solen Jorden til sin Middel=Punkt.
Saaledes føres Jorden omkring Solen een Gang
hvert Aar, ligesom Maanen for selv samme Aar¬
sags Skyld dreyes om vor Jord een Gang hver ni
og tyvende Dag, og ligesom vi see Solen og
Maanen ere runde, saa har det sig og med
Jorden. Maaskee nogen her vil forekaste Kong
Davids Ord: Du grundfæstede Jorden paa
sine Pillere! Men, man maa i Agt tage, at
Ordene ikke kand anderledes forklares eller ud¬
tydes, end saa: Ligesom et Huus kand settes
fast paa Steen=Pillere i sin Grundvold, saale¬
des har du, O viise Bygmester! givet Jor¬
