27
der kand forbedre og gavne, det burde legges
Vind paa. Meget ilde anstaaer det os at tale
om andres Feyl; det er ey heller et Kiendetegn
paa en retskaffen Christen, med mindre det saa¬
ledes skeer, at man dølger Navnet, og fremset¬
ter Sagen allene, fordi vi kand ligesom speyle os
i samme og af andres Ulykker selv blive viise. Een
af os hørte saadan en Fortæling ved en god
Vens Bord, hvilken vi til Advarsel vil her
fremsette:
Om Frygt for Døden.
En vis Herre, som eyede temmelig store Mid¬
ler, levede hver Dag ret overflødig, men, saa¬
som han var meget bange for den slemme Giest
Døden, brugte han ogsaa hver Dag Draaber
og Piller, der skulle styrke hans Helbred, og
om Formiddagen oprette det, som han om Ef¬
termiddagen ville giøre lige saa galt, om ikke
værre, igien. Een Gang hendte det i sig, at
han om Aftenen ved Bordet blev hæftig, an¬
greben med et hastigt Slag, just som han hav¬
de iskienket sin Pocal og tilønskte de andre Gie¬
ster Sundhed. Kort, han blev strax baaret
bort paa sin bløde Seng. Docteren kom, lod
ham aarelade og gav ham Medicin ind, Gie¬
sterne gik bedrøvede bort, Tieneren larmede med
Sølv=Tøyet de tog af Bordet; alle var utrøste¬
lige, han selv allene haabede endnu at komme
op igien. Docteren merkede det var ude med
