29
ke, blir vist omsider selv narret; lad være de
andre ere af ringere Stand og Vilkaar end vi,
saa bør man dog holde sig inden sine egne
Grændser, og betænke kuns enhver vor første
Herkomst, som var Jord, vor første Fader,
som var en Bonde. Et skiemtsomt Exempel
herpaa er bleven os fortalt, nemlig, at en for¬
nem Mand gik ud paa sine Agre tæt ved sin
Gaard paa Landet, hvor hans Gaards=Foged
mødte ham, for at overlegge adskilligt nyttigt
til Gaardens Brug og Beste, Nu ville Her¬
ren, som han pleyede, drive Spot med sin Tie¬
ners Navn, som var Michel, hvilket man el¬
lers pleyer at give Rævene, men erindrede ikke
sit eget Fornavn, Mons eller Mogens, der
tidt gives gamle gildede Katte. Derfor, da
de kom nær imod Gaarden og der laae nogle
Høns med Kyllinger i Veyen, sagde Herren:
Seer du dem, Michel? dine Tænder løber
vist nok i Vand! Ja saa mænd! svarede
han, der var Mad for Mons! Hvilket Svar
Herren strax merkede, strøg sig om Munden og
gik ind, narrede saa ikke oftere sin Tienere.
Hvad talt er kand ikke kaldes tilbage, derfor
bør man vel give Agt paa sin Tale og ikke
fremkomme med det, som man heller burde
putte i Lommen eller legge paa
Kiste=Bunden.
