30
Fortsættelse om Æneas.
Første Afdeeling.
De lavede sig da til (e) at tage fat paa det¬
te Bytte og forestaaende Retter; de flaaer Hu¬
den af Hiorterne og tager Jndvolden ud; nog¬
le skier dem i tu og setter dem paa Spid,
saa varme som de vare; andre setter Kiedeler
ved Havbredden og legger Jld derunder. Der¬
paa forfriskede de sig med denne Spise, kastede
sig ned paa Græsset hist og her, fyldte sig med
gammel Viin og det feede Vildt. Da de nu
havde stillet sin Hunger med disse Retter og vare
opstandne fra Maaltidet, beklagte de sig længe
(f) over deres Staldbrødre, de havde mist, og
stode tvivlraadige mellem Haab og Frygt, en¬
ten de skulle troe at de vare i Live eller allerede
Døden nær, saa at de ikke kunde meere høre,
naar man end kaldte paa dem. Fornemmeligen
beklagede den redelige Æneas hos sig selv, nu
den hurtige Orontis, og nu Amyci ulykkeli¬
ge Hendelser, Lyci haarde Skiebne, den tapre
Gyas og kiekke Cloanthus (g). Nu holdt
de allerede op med at klage, da Jupiter saae
ned af sin høye Himmel over Havet, de om¬
(e) Nu holder de da Giestebud.
(f) Da de først havde tænkt paa at hielpe sig selv,
erindrede de sig og deres fraværende Venner, hvil¬
ke de nesten mistvivlede om meere at see.
(g) Hvilke vare de Fornemste.
