47
Mandagen, da er Søndagen frie, og er der end¬
da mere Arbeyde; ja saa giem det til Mandagen,
eller og viis det bort ved at sige det ikke kand bli¬
ve færdigt; forlad den slemme Loven, der er næ¬
sten altid sammenbundet med Løgn! J kand da
nok fortiene saa meget om Ugen, at J kand ha¬
ve Søndagen frie; men lad ikke Mandagen gaae
i løbet!
Forleden Hellig=Dag gik Mr. Audio, een
af vore Bekiendte, i en vis Kirke, uden for mød¬
te ham en temmelig anseelig Mand, som sagde vel
høyt til ham: Lad os gaae igien; thi som jeg hø¬
rer af Fattig=Fogden, saa skal en Student præke!
Dem kand vi altid faae at høre! Gaae hiem med
mig og lad os tale lidt sammen! Ney! sagde vor
Ven, jeg er allene kommen for at høre Prædiken!
Nu da, sagde den anden, saa seer jeg her kom¬
mer andre jeg kand advare og tage nogle hiem; gik
derfor til flere. Mr. Audio, som ret gav Agt
paa Prædiken, fandt intet uden Got derudi, og
tænkte ved sig selv, da han var kommet hiem: Skal
da Kiortelen allene afgiøre Sagen og ingen
uden den være værdig at høres? O taabelige
Flok! Denne maa just være en af dem, der uden
Skiønsomhed og Forstand udvælger Prædikantere!
Neste Søndag fik han just samme Mand at see sid¬
dende i en Stoel, hvorhen han da og begav sig,
Sognepræsten prædikede. Er det ikke en ret god
Prædikant, sagde Manden til vor Ven? Vi faaer
aldrig hans Mage! Der blev nylig talt om at vi
skulle mistet hannem, men han drager ikke saa let
