48
herfra; thi han veed vi elsker hannem og gider
gierne hørt hans Veltalenhed; Han faaer en god
Ducat af mig til Offer! Har han ikke skiønne Ge¬
bærder? Er han vel bange for at sige Folk Sand¬
heden? Naar jeg har hørt ham, hører jeg ingen
flere den Dag, paa det at jeg ikke skal glemme
hans gode Maneer! - - Og saadant mere. J¬
midlertid maatte Tobakken i hans Daase undgiel¬
de. -- Hvad er det for en Abekat der sidder, sag¬
de han videre, jeg ønskede, at disse bredsnudede
Gesigter vare -- -! Hvad siger J om de krep¬
pede Jomfruer der tvert over? – Da han nu
alt merkede, at Mr. Audio snart intet svarede
ham, vendte han sig til den, der sad paa hans an¬
den Side, hvis Ørne han fyldte med Nyt saa
længe Prædikeren talede; men da samme sluttede,
reyste de sig begge og gik fort, paa det at de kunde
være de første ud af Kirke Døren. Vi har siden
faaet at vide, at samme Mand heder
Sr. Neqvam.
