54
at forsørge dem uden at de behøvte at lære no¬
get! Ved denne skiønne Trøst blev Anser og
Gallina (dette var de tvende Unges Navne!)
befæstet endnu mere i sin Haardnakkenhed og
onde Gemyt, saa at de endog ønskede hver Dag
sin Faders dødelige Afgang! Men see! Inden
en rum Tiid opkom der en skadelig Jldebrand,
i deres Naboes Gaard, hvilken foruden deres,
ødelagte tillige en god Deel andre Huuse, og
det i en Times Tiid; De maatte for det, der
blev reddet, leye sig en liden Bag=Sahl oppe
i Byen; Der kom Brev til ham om, at hans
Skib, hvilket ikke var affecureret, var siunket
nær ved Porto, saa Folkene kunde ikke faae
reddet mere end sine egne Legemer! Nu! Hvor
skulle den arme Fader hen! da han saae Søn¬
nen, hvilken han meest elskte, ikke ville ved no¬
gen Ting lade sig bevæge og bringe til det Go¬
de, greeb han i fortvivlet Raserie til sin Svøbe,
med hvilken han pidskede Drengen saa længe
om i Kammeret, indtil han af en ulykkelig Hen¬
delse kom til at ramme hans ene Øye! Ach!
Hvad var nu herved at giøre! Øyet hovnede
og tilsidst maatte formedelst usigelig Verk reent
udtages! Dette var en vreed Faders Mærke paa
en ulydig og forstokket Søn. Faderen, som
allerede mærkede, at sit heele Anslag gik over
styr, gaaer nu og gremmer sig over sine ilde¬
opdragne, vanføre og ulykkelige Børn, der,
foruden deres Feil paa Legemet, ey allene ere
indvortes onde, men kand endog baade lyve,
stiele, bedrage, bagtale andre, og flere slemme
