58
blev kaldet Byrsa. Men, da hun (*) spurgte:
Nu! hvo er J vel? eller fra hvad Kandt kom¬
mer J? eller hvor agter J eder hen? Svare¬
de han (*) saaledes, sukkende dybt til hvert et
Ord han talede: O Gudinde! dersom jeg skulle
begynde at fortælle fra Førstningen af og fort¬
sætte Historien, og om du havde Tiid til at
høre heele Aars Krønniker om vore Besværlig¬
heder, da ville det før blive Aften! En Storm
har af en Hendelse drevet os til Lybiens, Ky¬
ster, da vi seilede fra vor gamle Troja, (Om
J nogen Tiid har hørt af Troja at sige!) og
ere omtumlede paa hvert et Hav, der er til.
Jeg er den redelige (n) Æneas, som fører
mine Huus=Guder om Borde med mig, hvilke
jeg har reddet fra Fiendens Haand (*), og jeg er
bekiendt lige ind til Himmelen; Jeg søger at
komme til mit Fædreneland Jtalien, og jeg ned¬
stammer fra den store Jupiter. Jeg gik til
Seils i det Phrygiske Hav med tyve Skibe,
følgende den mig af Guderne bestemte Skiebne,
og Gudinden min Moder var min Ledsagere;
Men nu har jeg neppe syv tilovers, som ere
forstødte af Bølgerne og Stormen; Selv er jeg
(*) Venus. (**) Det er Æneas. Han vil ikke for¬
tælle sine Besværligheder her; thi Virgilius lader
ham fortælle dem for Dido i den anden og tredie
Afdeeling.
(n) Om ellers Selv=Roes ikke stinkede.
(*) Thi de arme Stakler kunde ikke redde sig selv,
skiønt de burde hiulpet andre.
