60
rosen=farvede Hals; ja hendes salvede Haar gav
en liflig Lugt fra sig; Klæderne hængte ned til
hendes Fodsaaler og af hendes Gang kunde de
see, at hun var en virkelig Gudinde. Saa¬
snart han kiendte at hun var hans Moder, for¬
fulgte han hende med disse Ord, da hun for¬
svandt: Hvi er du dog saa haard og skuffer
mig, din Søn, saa tidt ved falske Forestillel¬
ser? Hvi lader du mig ey tage dig i Haand, og
virkeligen baade høre dig tale og svare dig i¬
gien? Saaledes lastede han hende, og drog
saa lige hen til Byens Volde. Men Gudinden
Venus omringede dem med en tyk Luft, da de
gik frem, og skiulte dem runden om (q) med me¬
gen Taage, paa det at ingen skulle see og tref¬
fe dem, giøre dem Hinder eller spørge dem hvor¬
for de kom. Hun selv foer i Luften til Pa¬
phus (*) og med Glæde besøgte igien sin Boe¬
pæl, hvor hun havde sit Tempel og hvor man
optænder god Røgelse paa hundrede Altere (**),
der giver en yndig Lugt fra sig af nye flettede
Krandse!
Jmidlertid skyndte de (r) sig paa Veyen,
hvor Fodstien gik, og, da de nu vare komne op
paa en Høy, der hang for det meste ud over
Byen og neden til vendte mod det lige over
for liggende Slot; forundrede Æneas sig over
(q) Her var altsaa et Mirakel, naar det skeede.
(*) En Øe.
(**) Det maa nok kaldes en høytidelig Dyrkelse.
(r) Disse vare Æneas og Achates.
