62
Creatur (**), bort fra deres Stade; De ere udi
fuldt Arbeide, og den liflige Honning giver
Lugt af Blomsterne. Da siger Æneas med
Forundring over den høye Stad: O! hvor lyk¬
kelige ere J, hvis Volde nu allerede blive op¬
reiste! Derpaa gaaer han ind blant dem, be¬
dækket med Skyen, (det er underligt at tale om!)
og kommer blant Folket uden at nogen saae
ham. Der var midt i Byen en meget behage¬
lig og skyggefuld Lund, hvorhen de Carthagi¬
nenser allerførst vare hendrevne baade af Storm
og Bølger, og først opgravede Hovedet af en
rask Hest, som var det Tegn (x) Dronning Ju¬
no havde betydet dennem; thi saa skulle Fol¬
ket blive berømmeligt i Krig og læt kunde er¬
nære sig i mange Tider (*). Her bygde Dido
fra Tyrus et stort Tempel til Juno, der var
kostbart af de Gaver, dertil vare givne og af
Gudindens Nærværelse. Trappen og Jnd¬
gangen var af Kobber, Bielkerne beslagne med
Kobber og Dørene med Hængslerne vare alt af
samme Malm. (y) Den usædvanlige Ting der
forekom Æneas først i denne Lund, formind¬
skede hans Frygt (2), her begyndte han først at
(**) Nemlig til at arbeyde; thi ellers er de Fædre.
(x) De pleiede altid at anlegge Byer paa saadanne
Stæder, hvor de fandt noget besynderligt.
(*) v. 450.
(y) Nu giver de sig til nøye at betragte Templen.
(z) Nemlig, som han havde for at omkomme i dette
fremmede Land.
