63
have Haab om sin Frelse og fatte bedre Trøst i
sin Modgang. Thi medens han besaae alle Ting
i den store Tempel og ventede efter Dronningen,
medens han forundrede sig over Byens særdeles
Lykke og Mesternes med stor Fliid udarbeidede
Kunst=Stykker satte imod hverandre; Da saae
han alle Trojanske Krige (a) efter deres Orden
og de over den heele Verden kundgiorte Feldtslag;
Atrei Sønner (b), Priamus (c) og Achilles
(d), som var haard mod dem begge (*). Han blev
staaende og med grædende Taare sagde: O! Acha¬
res! hvad Sted og Land paa Jorden er der vel,
som ikke veed at sige om vor Møye? See Pria¬
mus! Her har og dydige Gierninger sin Beløn¬
ning, her græder man og over andres Ulykker, og
Menniskens Besværligheder gaaer ogsaa disse Folk
til Hierte. Frygt ey! dette Rygte skal maaskee
forskaffe dig (*) nogen Frelse! Saa talte han og
fornøyede sit Sind ved den blotte Malning, suk¬
kende dybt og Taarene randt ham i Strømme=viis
ned af Kinderne; Thi han saae, hvorledes Græ¬
kerne, som stridde omkring Troja, paa den ene
Side toge Flugten, der de unge Trojaner for¬
fulgte dem, og paa den anden Side at de Troja¬
(a) Neml. malede eller udskaarne paa Døre og Vægge.
(b) Agamemnon og Menelaus.
(c) Den sidste Trojanske Konge.
(e) En Græsk Helt.
(*) d. e. mod Agam og Priamus.
(*) Han tiltaler sig selv: Du Æneas, vil han sige,
blir maaskee frelst for Rygtets Skyld.
