70
re Trojaner Æneas er druknet i det Lybiske
Hav, saa der er ikke mere Haab tilbage om at
faae Julus (g) igien; da lad os dog i det
mindste drage til Sicilien og de Byer der ere
bygte, hvorfra vi ere hidkomne, og til Kong
Acestes. Saaledes talede Jlioneus, og i
samme Tone snakkede og støyede de andre Tro¬
janer tilsammen. (h) Derpaa slog Dido sine
Øyne til Jorden og svarede korteligen: J gode
Trojaner, lader al Frygt fare og slaaer Sor¬
gen bort; min vanskelige Tilstand og nye Re¬
giering nøder mig til at foretage slige Ting og
overalt besætte mit Riges Grændser med Vagt.
Hvo veed ikke af Æneæ Slægt, de Trojaners
Stad, deres berømmelige Gierninger, de tap¬
pre Helte og den meget hæftige Krig at sige?
Vi Carthaginenser ere ikke saa dumme Folk,
ey heller gaaer Solen (i) saa langt borte fra
os! Enten J ønsker eder til den store Hespe¬
rien og Jtalien, eller til Siciliens Grændser,
og Kong Acestes, da vil jeg hielpe eder, lade
eder fare med Sikkerhed og forsyne eder med
hvad J behøver. Vil J derimod tilligemed mig
sætte eders Boepæl i dette Rige, da skal den¬
ne Bye, jeg bygger, være eders: Lægger da e¬
(g) Æneæ Søn.
(h) Her svarer Dido med Mildhed: Artigt nok er
det, at hun forstaaer dem og de hende uden nogen
Tolk.
(i) Thi de mente, at hvert Folk var begavet med
Forstand, alt efter som Solen gik dem nær eller ey,
