71
ders Skibe op; Jeg vil ingen Forskiæl giøre
paa en Tyrier og Trojaner (k)! Og gid Kong
Æneas selv var nærværende, som blev fordre¬
ven ved samme Storm! Jeg vil udsende visse
Bud ved Strandbreddene og lade dem nøye ef¬
tersøge ham paa de yderste Kanter af Lybien,
om han er opkommen paa Landet og farer vild
i nogen Skov eller Bye! -- Baade den tap¬
pre Achares og Fader Æneas bleve opmunt¬
rede ved disse Ord, og ønskede allerede for læn¬
ge siden at bryde ud af Skyen; Achares til¬
talede Æneas først saaledes: Du Veneris Søn!
hvad Tanker satter du nu i dit Sind? Du seer
alle Ting i Sikkerhed, og at du har faaet di¬
ne Skibe med Folkene igien: Een ikkun (l) er
borte, hvilken vi selv saae at drukne midt i Ha¬
vet; det øvrige svarer til din Moders Ord! Han
havde neppe talt disse Ord, førend Skyen, der
omgav dem, i en Hast skiltes ad og blev til
klar Luft. Æneas stod tilbage og gav en Glands
fra sig ved den klare Dag, saae ud som en Gud
baade i Anseelse og Skabning; thi hans Mo¬
der havde givet ham et deyligt Haar og smuk
Ungdoms Udseende, tillige med deylige muntre
Øyne; Han havde saadan Glands, som man
setter paa Elphenbeen, eller som naar man ind¬
lægger Sølv eller Parisk Marmor (*) i Guld.
(k) Dette var et Kunstgreb af hende, paa det at hun
kunde forstærke sig ved Venskab.
(l) Nemlig Orontes, som i dette Veyr forgik, og
siden mødte Æneas i de Dødes Rige.
(*) Fra Øen Parus. Han skal da have seet ret smuk ud.
