72
Derpaa talede han saaledes til Dronningen og
i en Hast, før nogen tænkte derpaa, sagde:
Jeg Æneas fra Troja, som J spørger efter,
er her tilstæde i (**), udfriet fra de Lybiske Bøl¬
ger! O! du! (m) som ene bær Medynk over
Trojæ Gienvordigheder, der tager os ind i din
Bye og dine Boliger, os, som ere overblevne
fra de Græker, har udstaaet alle Slags u¬
lykkelige Hendelser baade til Lands og Vands,
og ere fattige paa alle Ting! Hverken vi en
heller alle de Trojaner, der ere adspredde o¬
ver den heele Verden, formaaer at takke dig,
Dido, som tilbørligt er! Guderne belønne dig
efter Fortieneste, om der er nogle Guder til,
som seer til de Fromme, om der er nogen Ret¬
færdighed og Oprigtighed til (n)! Hvad for
lykkelige Tider er du fød udi? Hvad for saa
store Forældre har avlet saadant et Fruentim¬
mer? Saalænge Floderne løber til Havet, Bier¬
gene kaster Skygge i Dalerne og der ere Stier¬
ner paa Himmelen (o), skal altid din Ære, Navn
og Roes blive ved, hvorsomhelst jeg henkommer
i Verden! Da han saa havde talet, gav han sin
Ven Jlioneus den høyre og Serestus den
venstre Haand, derefter de andre, den tappre
Gyas og Cloanthus. Først blev Dido fra
(**) v. 600
(m) Dronning Dido.
(n) d. e. Saa vist som de ere til.
(o) Eller: Saalænge denne Verden staaer! Er ellers
smukke Talemaader.
