79
den op paa Skiødet, og var uvidende om, hvor
stor en Gud der sad paa hende ulykkelige Stak¬
kel! Men han tænkte paa sin Moder Venus,
begyndte lidt efter lidt at føre Sichæus af hen¬
des Tanker (h) og med nye Kierlighed forsøgte
paa at forekomme hendes kolde Sind og fra
Elskov afvandte Hierte.
Saasnart de havde afspiist og Bordene
vare tagne af Veyen, fremsatte de store Drik¬
ke=Skaaler og skienkte dem fulde med Viin;
Der blev da en stor Allarm i Huset og Støyen
i de store Gemakker; der hængte store antændte
Lyse=Kroner under de forgyldte Lofte og Blusse¬
ne fordrev Nattens Mørke. Da begiærte Dron¬
ningen det store Guld=Bægere, der var med
Edelsteene besat, som Belus (i) og alle hans
Eftermænd pleyede at bruge, og skienkede sam¬
me fuldt med Viin; Da der nu var blevet stil¬
le i Huset, sagde hun: O! store Jupiter!
som man siger at give Giæste=Ret, lad denne
Dag være en Glæde=Dag baade for Tyrier og
Trojaner, ja gid den maa erindres af vore
Efterkommere! Vær du nærværende, O! Bac¬
chus (k)! som bringer Glæde med dig! og du
naadige Juno! Men J Tyrier, bievaaner
(h) Han erindrede sit Forsæt, og giorde at Dido glem¬
te sin forrige Mand.
(i) Den første Assyriske Monarch, af hvilken hendes
Fader nedstammede.
(k) Her giør hun da en Bøn, førend de drikker, og
glemmer ikke her Guden for Vin.
