82
res eget, og som de burde afbetale sin Gield
med; hvilket er ikke vel overlagt; thi Eyerman¬
den allene kand give sin Ting bort, en anden
stieler. J Gavmildhed og Paaholdenhed kand
man da saa læt gribe Skyggen for Legemet, an¬
see ildegiort for velgiort. Vi holder for, at de
herudi maa prises lykkeligste, der har bekommet
saa meget af de gode Ting i Verden, at de
kand, uden selv at lide Mangel, altid have at
uddeele til Umyndiges og Huus=armes Hielp og
Understyttelse; det vil blive dem en herlig Roes
i deres Grav, ja Livs Forlængelse paa denne
Jord; Vi kiender dem, der ved Gavers Udde¬
lelse finder saadan en hiertelig Fornøyelse, at
Blodet derved bliver ligesom paa nye varmt i
dem, hvorved de atter faae nye Kræfter og de¬
res Dage forlænges. Man fortæller om Herr
Gajus, (Som vel var bekiendt for en Fatti¬
ges Velgiørere; men ingen vidste, hvorledes han
bar sig ad derudi, saasom man aldrig hørte no¬
gen Selv=Roes eller saae hans Almisse=Lemmer
offentlig at annamme Gaverne af ham.) at der
efter hans Død i en høy Alderdom fandtes en
Obligation, hvorved han havde forskrevet sig til
Aarlig at give til Huusarme Folk den fierde Deel
af sine Jndkomster, hvilket han og efter Under¬
skrivningens Tiid havde redelig holdet, saasom
han Maanedtlig lod saadanne, hvis slette Til¬
stand han havde ladet sig underrette om ved een
og anden god Ven, komme til sig som i et an¬
det Ærinde og uddeelte til dem efter hvers Trang
og Ligning mod de andre; Artigt nok var det,
