84
ligste Menniske, hvilken intet Ont kand nogen¬
sinde møde, og som ey behøver at tænke paa
andet end at fornøye sig med det nærværende Go¬
de, Enden vil vel svare til Begyndelsen;
thi han veed intet, der kand forhindre hans
Velgaaende. Saa daarlig forlader mange sig
paa sin Rigdom, denne Jordens bedragelige Af¬
fødning, ey betænkende, samme kand læt for¬
svinde, da denne Verden ey mangler ulykkelige
Hændelser nok, der paa een Time kand ødeleg¬
ge og adsprede, som Dug for Solen og Avner
for Vinden, hvad Millioner Dage har erhver¬
vet og sammensamlet.
Hvor snart kand ikke et deyligt grønt Træe,
der i mange Aar har prydet en vel anlagt Ha¬
ve, baaret sin Frugt i Overflødighed, og end¬
nu har sin beste Vædske og Styrke; hvor snart,
siger vi, kand ikke samme Træe ved et Torden¬
Skud splittes fra oven til neden, hvor hastig
ikke dets beste Grene afbrækkes ved Tyve, dets
Frugt affalde ved Storm, og Bullen selv af¬
brænde, naar Jlds Vaade paakommer? Al vor
Herlighed lignes ved et Blomster, hvilket, om
det end paa det deyligste forlyster baade Synet
og Lugten, kand dog saa snart af en stærk Vind
nedkastes, af et Dyr nedtrædes, ja ved Solens
Heede fortørres! Det grønne Græs kand aldrig
saa stivt opreise sig og ligesom peege til Him¬
melen, hvorfra det har sin Saft og Vædske,
at det jo naar Leen nærmer sig, inden et Øye¬
blik maa bukke, falde, forviisne!
