85
Dette paa agtede ikke den fordum overmaa¬
de riige Konge, Croesus i Lydien, om hvil¬
ken Skribenterne fortæller, hvad Udgang hans
Herlighed fik, og hvorledes denne Rose saa ha¬
stig fortørredes, ja var nær ved at gaae op i
Røg og Aske formedelst Jlden. Samme Kon¬
ge, saasom han i sin beste og deyligste Alder
havde undertvunget mange Lande og Riger ved
at paaføre dem Krigen, den Menneske=Pest og
Ødeleggere, blev tilsidst hovmodig af alt sit Gode
og Herlighed, som det saa tidt pleyer skee, at
Lykkens Vind for en Tiid kand blæse i Seyle¬
ne; men spiiles de alt for stærkt og ikke hales
ind i Tide, kand Skibet snart brydes og knuses
ved et uforvarende Skiær, hvorpaa Havet har
god Forraad; Og, i Stæden for at andre Mæg¬
tiges Undergang skulle minde Seyer Herren om
at tænke paa sig selv og sin egen Skiebne, saa
er det tvertimod ligesom han ikke vidste, at en
stærk alletider kand vente en stærkere over sig,
og at en Klippe ogsaa kand sønderbrydes. Som
Croesus nu var meest stolt af sin Herlighed og
store Vælde, hændte det sig, at een af den Tiids
viiseste Mænd, Solon nemlig, kom til Sar¬
des Kongens Residenze for at hilse ham og for
at kiende Stædets Tilstand og Love; Solon!
der var saa vel vidende om det menneskelige
Livs mangfoldige Skrøbeligheder og Omvexlin¬
ger, og ikke var ankommen i Tanke at opløfte
og rose Kongens Tilstand meere end tilbørligt
var; thi der vare alt for mange smigrende
Mundvenner, der saae allene til sin egen For¬
