87
Liv kand vente, ja han fik desforuden en be¬
rømmelig og herlig Død; thi, da han hav¬
de drevet Fædrenelandets Fiender paa Flug¬
ten i et Slag, omkom han der tillige som
en tapper Mand; hvorfore Athenienserne
begrove ham paa offentlig Bekostning paa sam¬
me Stæd han i Slaget faldt, og giorde han¬
nem saaledes stor Ære." Nemlig den ægte
Tapperhed, naar det kommer an paa Fædrene¬
landets og heele Folkets Velfærd, kand man ik¬
ke noksom rose og belønne; og det, at en retskaf¬
sen Helt falder, maa ansees for en ærefuld Død.
Men formedelst denne Telli Roes blev
Croesus vred i Sinde og spurgte: "Hvem ag¬
ter du da for at være den lyksaligste
næst denne omtalte Mand?" thi Kongen
tænkte der nu ingen uden ham selv kunde i So¬
lons Øyne være bedre faren. Hertil svarede
denne Viise: "Næst Tellus sætter jeg Cleo¬
bes og Biton; thi begge vare Græker af
Herkomst, manglede ikke det Nødtørftige og
havde desforuden store Kræfter; om hvilke
Rygtet gik, at de, da deres Moder endelig
skulle paa Junonis Fest kiøres til Kirke og
Øxene ey strax vare til Reede, droge hende
selv til Templen, som var en Vey paa fem
eller sex Miile." Denne deres Omhyggelig¬
hed for og Kierlighed til hende, der havde baa¬
ret dennem til Verden, kand ikke andet end stik¬
ke Solon i Øynene, og, saasom man mærket
han overalt holdt Dyden høyere end Rigdom
og Velstand, saa maatte han endelig give dem
