88
det andet Stæd. "Da nu disse tvende Helte,
farer han fort, havde giort denne Gierning
i Folkets Paasyn, fik de og den beste Ende
de kunde ønske paa deres Levnet, og Gud
viiste noksom tydelig paa dem, at det er et
Menneske bedre at døe end at leve."
Denne viise Solon seer her hen til Livets Møy¬
sommelighed, da det beste deraf dog er ikkuns
Møye og Uroe; men hvor ville ikke disses Ud¬
gang af Verden været dobbelt glædelig, om de
havde haft noget vist Beviis for sig om Evig¬
heden? Thi, at de ey vare forsikrede derom, vii¬
ser Philosophernes adskillige efterladte Skrif¬
ter; ja hvor kand Fornuften allene viise og o¬
verbeviise om et andet Liv? Disse Personers
Endeligt fortælles da saaledes: "De omkring¬
staaende Græker rosede og opløftede til Sky¬
erne baade de unge Mænds Styrke, og deres
Moders Lyksalighed, der havde faaet saadan¬
ne Børn. Men Moderen, der var over¬
maade glad herfor, bad Juno, at hun
ville give hendes Sønner, som havde be¬
viist hende saa stor Ære, det der var al¬
lerbest for et Menneske! Derefter, da de
havde ofret og holdet Maaltiid, lagde de un¬
ge Mænd sig ned i Templen for at sove,
men opstode aldrig meere; thi de døde udi sin
Søvn." Uden at kunde giætte hvoraf de
saa hastig døde, og uden at tillegge den anfør¬
te Afgudinde denne Ære, saa er det dog vist,
at en Bøn af Hiertets Grund har altid Bøn¬
hørelse, og hvo kunde vel giøre en hierteligere
