89
og bedre velmeent Bøn, end denne kiære Mo¬
der? Bedre at tilønske Børnene Viisdom og
Dyd, end Rigdom og Verdens Herlighed; be¬
dre at overlade Sagen i Guds Haand, end
at begiære det vi ikke er visse paa at være tienligt!
Langt fra at disse Taler og Fortællelser
skulle formindsket Croesi Hovmod, han blev sna¬
rere oprørt af Harme og Forbitrelse, og ende¬
lig udbrød saaledes: "Vil du da, O fremme¬
de Giæst! aldeles intet agte vor Rigdom? saa
at du end ikke holder fore, at vi kand sættes
i Ligning med private Personer." Han tænk¬
te, Solon skulle nu vel formedelst hans sto¬
re Magt, Rigdom og Anseelse, falde fra det
forrige og sætte ham øverst, eller i det mindste
give ham den anden Plads; men Svaret han
fik, blev dette: "O! Croesus! jeg seer nok, at
du er meget riig og en Herskere over adskil¬
lige Folk, men det, som du spurgte mig, om,
kand jeg endnu ikke sige dig at være; thi den
som er begavet med store Midler, er ikke lyk¬
saligere end den, der har allene sit daglige
Brød, uden saa er; at Lykken tillige forun¬
der samme riige Mand at døe vel og berøm¬
melig. (Der skal sig ingen af Verden ro¬
se, før han i sin Grav er kommen!)
Thi mange Mennisker ere rige nok, men dog
aldeles ey lyksalige, og tvertimod ere mange
de Lykkeligste, der dog kuns har maadelig
Velstand. De Overflødig=riige overgaaer vel
de Maadelig=riige i tvende Ting, nemlig der¬
udi, at de har mere at mætte sin Begiærlig¬
