90
hed og overstaae en indfaldende Ulykke med;
Men en Maadelig=riig og lyksalig Mand over¬
gaaer dog de første i mange Ting, neml. Han er
mere frie fra Sygdom og Ulykker, trives vel,
har dydige Børn med meere, ender den samme
da sit Lives=Løb vel, saa er det saadan en allene
du maa kalde lyksalig; thi førend det kom¬
mer med dig til Døden, da kald dig al¬
drig lyksalig, men vel lykkelig. Alt lyk¬
saligt i Verden kand vel ikke alle have, (li¬
gesom ey heller noget Land kand forsyne sine
Jndvaanerne med alle Ting; thi eet Land har
noget og mangler et andet, men det Land,
som har det meeste, er best; Ligesom ogsaa
intet Menniske er eene nok for sig selv, men
noget har det, et andet trænger det til;) men
hvo, som bestandig beholder det meeste deraf
og siden med et fornøyet Sind gaaer ud af
Verden, den allene, O! Konge! er efter
min Meening værd at faae dette Navn; man
bør betragte enhver Tings Ende, hvorledes
den falder ud, efterdi mange, som Gud en
kort Tiid forunder Velstand, oprykkes reent
med Rod; (Fordi de ey brugte sin Rigdom
ret!)" Saa langt Solon. Kongen derimod
hverken samtykte med ham, ey heller agtede ham
noget, men syntes snarere, at han maatte være
en gandske ukyndig Mand, saasom han, uden
at agte paa de nærværende gode Ting, bad man
skulde betragte enhvers Ende, og lod saa So¬
lon fare fra sig. Foragt og Had er gier¬
ne Sandhedens Løn!
Videre beretter os Skribenten Herodotus,
