91
at Croesus een Gang derefter drømte om, at
hans Søn Atys, en hurtig og forstandig Per¬
son skulle omkomme ved et Spyd; hvilket Syn
Kongen lagde sig saa meget paa Hiertet, at
han strax tog sin Søn en Brud, paa det han
ey meere skulle nødes til efter Sædvane daglig
at øve sig i Vaaben, og, skiønt Sønnen pleye¬
de at commandere som General de Lydiske
Troupper, sendte Kongen ham dog aldrig meere
til dette Embede; Men Spyd, Piile og hvad
andet Slags Vaaben der brugtes i Krigen,
lod han udtage af de unge Karles Opholds=Stæd
og sammenbære i Tøyhuuset, paa det at intet
af det, han selv havde ophængt, skulde falde
ned paa Sønnen og dræbe ham. Hans Omsorg
for Atys og Forsigtighed for at bevare hans
Liv er meget Roes værdig og et Kiendetegn paa
en kiærlig og øm Fader, skiønt man og kand
giøre formeget heraf. Men just der Bryllup¬
pet var nær forhaanden, hvormed man hastede
saa meget mueligt, ankom en fremmed Person,
der flygtede fra sit Hiem, fordi han uforvaren¬
de havde dræbt sin Broder, denne modtog Croe¬
sus venligen og bad ham fatte et got Mood i¬
gien, han skulle hos ham intet Got mangle;
samme kaldte sig Adrastus, Kong Midæ Søn¬
ne=Søn. Kongen viiste sig herudi retsindig;
thi den, som hielper de Elendige snart og vel¬
villig, hielper dobbelt, og den, som Lykken er
vorden meere gunstig end andre, er og pligtig
til meere end andre at ophielpe de Nødlidende.
Samme Tiid indfandt sig et stort Vild¬
