93
skal døe ved et Spyd; derfor har jeg hastet
med dit Giftermaal og sender dig ikke derhen,
saasom jeg vil see til, om jeg hemmelig kand
bevare dig fra din onde Skiebne: thi du er
mig som en eneste Søn, den anden jeg har, ag¬
ter jeg som død og forloren, efterdi han er døv.
Derpaa tog den unge Mand saa til Ords:
Nu forlader jeg dig det, O! Fader! at du saa
nøye holder Vagt over mig, efterdi du har haft
dette Syn, dog du forstaaer den ikke ret, (Eg¬
get vil lære Hønen! pleyer man at sige;) men
jeg maa udtolke det: Du siger, at jeg skal døe
ved et Spyd, men hvad for Hænder og hvad
for Spyd har Sviin, som du kand være bange
for? Thi havde du seet, at jeg skulle omkommet
ved en Tand eller ligesaadan en Ting, da bur¬
de du giøre hvad du giør; men da det er ved
Spyd, hvi sender du mig da ikke, da vi ey skal
stride med Mænd? Han taler her saa trøstigt
og stort, ret ligesom der ikke altid kunde ramme
Ulykker nok, uden vi just skulle være vidende der¬
om, de fleste Uleyligheder skeer førend vi tænker
derpaa, og den, som syntes at staae fast, kand dog
saa pludselig falde. Croesus svarede: "O! min
Søn! du overtyder mig noget nær herom ved
din Fortolkning over Drømmen, og derfor er
jeg bleven overvunden af dig og forandrer min
Meening, du maa have min Tilladelse at drage
paa Jagten med." Hvorpaa han tiltalede den
ovenmeldte Adrastus og satte ham til sin Søns
Paapassere, at ikke slemme Tyve og Røvere skulle
giøre ham Skade paa Reysen. Adrastus paatog
