95
har enhver nok Aarsag til ikke at rose sig formeget i
de gode Dage; thi efter dem kand snart komme onde;
Skinner end Solen blank paa den klare Himmel, Fug¬
lene siunger, Qvæg og Mennesker glæder sig, saa kand
dog inden Aften den tykkeste Skye oprinde, som med
kolde Vinde og pludsig Regn kand byde Fuglene at tie
og de andre tillige med dem at søge sig et Opholds=Stæd.
Dog Croesi Ulykke var ikke alsammen vognet paa
een Gang, han maatte endnu bide i et surere Eble, saae
han end en dum Søn, var en anden Afkom aflivet, saa
maatte han og selv forsøge hvad Verden havde at skienke.
Kong Cyrus, den første Monark i det Persiske Kongeri¬
ge, overvandt ey allene Croesuim i et Feldtslag; men
tog endog baade Byen Sardes og det hele Rige fra han¬
nem. Saa gaaer det gemeenlig, at en stærk maa altid
vente en stærkere, og de der fører ubillige og uretmæssige
Kriger, indtager saa og skatter andres Land, kand vel
komme til at leve den Gang, da de baade mister Gods
og Rige, ja staaer i Livets yderste Fare. Dette var og
at see hos Croesus! thi han havde indtaget og bemægti¬
get sig adskillige Lande for ubetydelige Aarsagers Skyld,
da Skribenten beretter os, at han bekrigede mange Lan¬
de allene fordi der havde faldet nogle ubetænksomme Ord
af deres Mund. Nu blev da hans videre Skiebne denne,
at han som en i Krigen fangen Mand blev af Cyrus
dømt til at forbrændes levende; En ond og bedrøvelig
Udgang for saa mægtig en Konge! der havde tilforn fo¬
restillet sig som den Lyksaligste, men saae sig nu i den al¬
lerelendigste Tilstand. Hvad var herved at giøre, han kun¬
de ikke slide sig løs fra denne mægtige Monarkes Haand,
og Vælde, Bøn galt her ikke meere; den eneste Trøst var
saa got som ingen Trøst, men heller en Fortvivlelse, nem¬
lig at erindre sin forrige Tænke=Maade, forandre samme
skiønt for sildig og tage den før omtalte Viises Ord til
Hierte. Dette giorde og Croesus; thi der han saae in¬
gen Redning mere, men førtes nu allerede op paa Baa¬
let, ja Cyrus var selv uddragen for at see hans Ende¬
ligt, raabte han med fuld Hals af inderlig Bedrøvelse:
O! Solon! Solon! Solon! Hermed ville han saa
