ler til at formilde Læsernes Dom ved Forsvars Skrifter, eller at op¬
vække deres Agtsomhed ved en pludselig Begyndelse.
De Episke Skribentere have virkeligen fundet, at Jndledningen til
deres Helte=Digt giorde deres arbeydsomme Foretagende saa meget tun¬
gere, at de have næsten eenstemmigen udvalgt at bruge de første Linier
af Homerus, og Læseren behøver kun at underrettes om Jndholdet, for
at vide hvorledes Scenen vil aabnes.
Men denne høytidelige Jgientagelse er hidindtil særdeles brugt i
Helte=Digter, og har aldrig lovmæssigen været udstrakt til de nedrigere
Classer af lærde Skrifter, men synes at være betragtet som en Arve¬
Frihed, hvilken de alleene maae benytte sig af, hvis Slægtskab med
den Homeriske Geist kand give dem Rettighed dertil.
De Regler, som Horatius fandt Anledning til at foreskrive, ved
det at hand mærkte, hvor uskiønsom denne Frihed blev brugt, maae vel
tiene dem til Rette=Snoer, som tragte efter at blive navnkundige i en
mindre Grad; og det maae være alle tienligt at erindre, at de bør ikke
opvække større Forventelse, end de have Magt til at opfylde, og at det
er meere behageligt at see Røg bryde efterhaanden udi lys Lue, end Lue
siunke ned til Røg.
Dog omendskiønt dette Bud har længe været antaget, baade i
Betragtning af hans Anseelse og Myndighed som gav det, saa og for¬
medelst dets Overeensstemmelse med Verdens almindelige Meening, saa
har der dog været nogle baade for og efter hans Tiid, som have meent,
at det var ikke nogen Afvigelse fra en beskeeden Ydmyghed, at priise de¬
res eget Arbeyde, og indbildt sig at være berettigede, ved en u-modsi¬
gelig Fortieneste, til en Fritagelse fra den almindelige Tvang, og til
en Ophøyelse, som ikke bevilges i det almindelige Liv; De troede, maa¬
skee, at, naar de, ligesom Thucydides, testamenterede det Menneske¬
lige Kiøn en ævigvarende Eyendom, saa var det en ydermeere
Gunst at underrette dem om dens Værd.
