Det kand i Sandhed ikke være mindre farligt, ved visse Leylighe¬
der, at fordre for lidet end for meget; der er noget indtagende i Mood
og Dristighed, hvilken vi ofte underkaste os, som en u-modstaaelig
Magt. Ey heller kand den fornuftigen vente andres Tilliid, som alt
for klarligen mistviler om sig selv.
Naar Plutarchus opregner de adskillige Leyligheder, ved hvilke en
Mand maae, uden at give billig Aarsag til Fortørnelse, udraabe sine
egne Ypperligheder, da har hand forsømt at melde om en Skribent,
som først indtræder i Verden; med mindre det maae være indbefattet
under hans almindelige Slægtning, at en Mand har lov til at priise
sig selv for disse Egenskaber, som kand ikke være bekiendte uden fra hans
egen Mund; saasom naar hand er iblant Fremmede, og kand formo¬
dentligen ikke have nogen Leylighed til at udviise i Gierningen hvad hand
formaaer. At det er ligeledes beskaffet med en Skribent, vil neppe
tilstaaes, efterdi hand nødvendigen aabenbarer for sine Dommere, hvor
høy en Grad hans Fortienester have, naar hand begiærer deres Bi¬
fald. Men det maatte erindres, at hans Dommere vil ikke lade sig
overtale til at høre hans Sag, med mindre de have forud fattet gode
Tanker om ham.
J Eskov (en Stand, der opfylder Hiertet med en Grad af Be¬
kymring, som er næst en Skribents) har dette været holdt for en fast
Regel, at mand allerlættest naaer fit Ønske, dersom mand ved Omveye
og skiulte Gange søger at indsnige sig i det Hierte, mand vil indtage;
Den, som alt for hastigen giver tilkiende, at hand er en Elsker, hand
opvækker Forhindringer imod sine egne Ønsker, og de, som af mislingen¬
de Anslag have lært Forfarenhed, de stræbe at skiule deres Kierlighed,
indtil de troe, at deres Kiæreste ønsker selv, at de vil aabenbare den.
Dersom denne samme Maade var giørlig for Skribentere, da vilde den
forekomme mange Klagemaal over Verdens Partiiskhed, over den nær¬
værende Alders Strenghed og Critiqvens Særsindighed. Dersom en
Mand kunde uformærkt snige sig ind i Yndest hos Publicum, og allee¬
neste paastaae sin Ret til Lærdoms Ære, naar hand er vis paa, at mand
ikke vil negte ham den, da maatte hand begynde at skrive med bedre
Haab; thi dersom hand begik nogen Feyl, da blev hand dog i det mind¬
