sin Døgtighed til at føre i Orden de mange ulige Parter af en vidtløf¬
tig Plan, eller frygter for at forvildes i et stort Systentn, kand dog
haabe at bringe nogle faa Blade i Stand uden Forvirring, og dersom
hand finder, naar hand giennemsøger hans Hukommelses Forraads¬
Kammer, at hans Samling er for liden til en stor Bog, saa kand hand
dog have nok til at forfærdige en Prøve. Hand, som er bange for at
anvende for megen Tiid paa en Prøve, hvis Udfald hand frygter for,
forsikkrer sig selv, at nogle faa Dage vil viise ham hvad hand kand ven¬
te af hans Lærdom og Geist. Dersom hand meener, at hans egen
Skiønsomhed er ikke tilstrækkeligen oplyst, da kand hand, naar hand
giver Agt paa de Anmerkninger, som enhver Dags Papiir vil frembrin¬
ge, underrette sig selv om sine Forseelser, rette sine Meeninger, og ud¬
viide sine Begreb; dersom hand frygter for, at hand skulde, med for li¬
den foregaaende Overveyelse, bebyrde sig selv med en tung og for van¬
skelig Materie, da kand hand forlade den, uden at bekiende sin Vankun¬
dighed, og gaae over til andre Afhandlinger, som ere mindre farlige
og meere haandelige. Og dersom hand finder, at hand, med all hans
Fliid, og alle hans Kunst=Greb, kand ikke fortiene Høyagtelse, eller
ikke naae den, da kand hand paa eengang lade sit Forsæt fare, og
uden at forurette andre eller sig selv, undvige til andre Forretninger,
som der er større Fornøyelse ved, eller til andre Studeringer, som lo¬
ve ham bedre Lykke.
Hesten og Eselet.
D¬
nHest, som Fyrighed ret ud af Øyne saae,
Gik, modig af sig selv og den, hand havde paa,
Og stødte an engang af lutter hidsig Jver;
(Hvor læt kand ey et Feyltrun skee!)
Et dovent Esel dog, som dette maatte see,
Leer haanligen derad, og Spot med Hesten driver,
Mon nogen, sagde det, mig saadan Feyl tilgiver?
Jeg gaaer den gandske Dag, dog aldrig støder an.
Hold Munden, sagde hin, du dig ey rose kand;
Thi du til mine Feyl og Overilelser
Jo alt for dorsk og ringe er.
