No. 2.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker.
Non est vivere, sed valere, vita.
J¬
blant de utallige Daarligheder, ved hvilke vi i vor Ung¬
dom legge et Forraad op af Fortrydelse og Hierte=Nag til den
efterfølgende Deel af vort Liv, er neppe nogen Ting, imod hvil¬
ken Advarseler ere af mindre Virkning, end Helbredens Forsømmelse.
Naar Bevægelsens Spring=Fiædre ere i deres fulde Kraft, naar Hier¬
tet løber over af Styrke og Øynene tindre af Mood og Fyrighed, da
er det meget vanskeligt at vi lære at forestille os den Skrøbelighed og
Svækkelse, som enhver Time bringer paa os: eller at bilde os ind, at
de Seener, som ere nu sammenspendte med saa stor Styrke, og de Lem¬
mer, som spille med saa megen Hurtighed, vil tabe al deres Magt un¬
der Tidens Kloe, vil slatnes af Følesløshed, og ryste af Svaghed.
Jblant de Argumenter, som have været brugte imod Klagemaal
under Livets Elendigheder, tænker jeg at de Viise have forglemt at an¬
føre deres Vantro, for hvilke vi fortælle vore Lidelser. Men dersom
deslige Veeklage skeer for at opvække Medynk, og dersom Medynk kand
ikke have Sted uden Sympathie, da er det visseligen overflødigt og for¬
giæves for Alderdom og Svaghed at fortælle deres Klage=Historier;
thi en liden Agtsomhed vil viise dem, at disse, som ikke selv føle Smer¬
te, siælden tænke at den føles, og en kort Eftertanke vil underrette næ¬
sten hver Mand, at hand nyder alleneste Giengield for den Haanhed,
hand har tilforn udviist imod andre; efterdi hand maae erindre, hvor
