Møye, i din Nærværelse, O du Lyksaligheds Moder, udsprin¬
ge og blomstre alle disse Velsignelser; Forlystelsers Foraar blom¬
strer i din Nærværelse, og uden dig er ingen Glæde.
Saadan Kraft har Helbred, at uden dens Medvirkning blive al¬
le andre gode Gaver visnede og livløse, ligesom Planternes Magt
uden Søken. Og dog bliver denne Velsignelse gemeenligen slengt bort
ubetænksom Skiødesløshed, eller i daarlige Forsøg paa vor egen Styr¬
ke, vi lade den forgaae, uden at erindre dens Værd, og forøde den
for at viise, hvor meget vi have at miste; undertiden overgives den til
at regieres af Letsindigheds uvisse Hændelser, og undertiden selges den
for Berømmelse af lystige Sviire=Brødre.
Helbred forsømmes lige saa vel, og ligesaa u-tilbørligen, af dem,
der henge i Forretninger, som af dem, der jage efter Fornøyelser; Nog¬
le Mennesker ødelegge deres Legems Bygning ved u-ophørlig Sverm
og Natte=Sviir, og andre ved alt for megen Studering. Nogle sky¬
de den ned ved Umaadelighed, og andre undergrave den ved Stilhed og
Ubevægelighed. Det vil være til liden Nytte at give Formaninger til
den støyende Hob af urolige Sværmere, omendskiønt der behøves ikke
stor Forstand til at beviise, at den taber Fornøyelse, som taber Hel¬
bred; deres Skrig er alt for høyt, til at kunde høre de Advarseler, som
Fornuften hvisker til dem, og de rende paa Livets Bane med al for stor
Fremfusenhed, til at standse ved Viisdoms Kald. Ey heller vil maa¬
skee de, som have travelt med at legge Tusende til Tusende, give meget
Agt paa den, som skulde raade dem til at haste meere langsomt til de¬
res Ønske. Dog, siden Penge-Elskere ere gemeenligen koldsindige,
overveyende og tankefulde, saa maatte de sikkert betænke, at det større
Gode bør ikke opofres for det mindre. Helbred er visseligen meere
værd end Penge, efterdi det er ved Helbred vi forskaffe Penge. Men
Tusende og Millioner ere af liden Nytte til at forlindre de langvarige
Pinseler i Podagra, til at forbedre og bringe i Stand Sandsernes op¬
slidte Parter, eller at opvække Fordøyelsens Magt igien. Fattigdom
er vel et Onde, som vi naturligen fly for, men lad os ikke løbe fra en
Fiende til en anden, eller søge Tilflugt og Beskyttelse for Armod i
Sygdoms Arme.
