No. 3.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker,
(Continuation af No. 2)
H¬
and besluttede nu at giøre alt hvad der endnu stod i hans Magt;
at gaae tilbage hvor hand var kommen frem, og forsøge om
hand kunde finde nogen Udgang, hvor Skoven maatte være
aaben, ud til den slette Mark. Hand kastede sig ned paa Jorden, og
befalede sit Liv til Naturens Herre. Hand stod op med Tilliid og Ro¬
lighed, og trængte sig frem med sin Sabel i Haanden; thi Ørkens vil¬
de Dyr vare nu i Bevægelse, og paa alle Sider hørtes en beblandet
Hylen og Tuden af Raseri og Frygt, og Ødeleggelse og Død. Hand
var omgivet med alle de Forskrækkelser, som Mørkhed og Eenlighed kand
virke; Vinden suusede iblant Træerne og Strømmene styrtede med Bra¬
gen ned af Biergene.
Saaledes forloren og elendig vandrede hand igiennem den vildsom¬
me Skov, uden at vide hvorhen hand gik, eller enten hand hvert Øye¬
blik kom nærmere til Sikkerhed eller Fordervelse. Omsider blev hand
overvundet ikke af Frygt men af Møde og Arbeide; hans Aande blev
kort, og hans Knæ skælvede, og hand vilde nu just legge sig ned og
overgive sig til sin Skiæbne, da hand i det samme blev et Glimt af et
Fakkel vaer, igiennem Tørnebuskene. Hand gik frem efter dette Lys, og
da hand fandt at det kom fra en Eremites Hytte, gik hand til Dø¬
ren og bad ydmygeligen om at indlades. Den gamle Mand tog ham
ind, og satte for ham saadan Forraad, som hand havde samlet til sig
selv, hvilket Obida fortærede med Begierlighed og Taknemmelighed
