med Vanære, men fandt dog Haabet ikke mindre venlig, og Ubluhed
meere nidkiær og paastaaende. De vare derfor betænkte paa at udfin¬
de nye Midler, og haabede omsider at faae Overhaand ved deres Mæng¬
de, som stedse tiltog; og deres Bestandighed hos Haabet og Ubluhed
forbød dem at give efter.
Patronage, som ikke i lang Tiid havde været i de Himmelske For¬
samlinger, begyndte at vanslegte til en Jordisk Natur, og forglemte
Retfærdigheds og Sandheds bealinger J stædet for at indskræn¬
ke sit Venskab alleene til Videnskaberne, saa lod hun sig, lidet efter
lidet, forføre til at giøre Bekiendtskab med Hovmod, som var Falsk¬
heds Søn, ved hvis Bivaaning hun fødde |tvende Døttre, Flatterie og
Caprice. Flatterie blev opammet af Gavmildhed, og Caprice af
Lykken, uden nogen Hielp af Videnskabernes Lærdomme.
Patronage begyndte offentligen at antage sin Mands Tanker og at
efterfølge hans Sæder; efter hans Mening indrettede hun nu sine
Domme, og gav meget lidet Agt paa Sandheds befalinger; og saa¬
som hendes Døttre bestandigen vandt hendes Kierlighed meere og mee¬
re, saa tabte Videnskaberne deres Magt til at formaae noget hos
hende, indtil omsider ingen havde stor Aarsag til at rose sig af sin An¬
tagelse, uden de, som Caprice eller Flatterie indførte til hendes
Throne.
Den store Mængde, som havde saa længe ventet, og var saa ofte
bortviist, for Mangel paa Recommendation af Videnskaberne, for¬
nøyede sig ved at see disse strenge Gudinders Magt at iile til dens Un¬
dergang. Deres Patronesser fornyede nu deres Opmuntringer.
Haabet smiilede, naar Caprice nærmede sig, og Ubluhed var al¬
tid ved Haanden til at indføre sine Clienter til Flatterie.
(Continuationen følger hernæst.)
