igien i Forventelses Sahl.
seligen grebne fat af Caprice, afførte deres Prydelser, og udstødte
Her begave de sig igien iblant den støyende Mængde, og alle, undta¬
gen nogle faa, som Forfarenhed havde lært at søge Lyksalighed i Fri¬
heds Egne, bleve ved at spilde Timer og Dage og Aar, og ved Flatteries
Konster søgte at faae et Smiil og naadigt Ansigt af Caprice, indtil
langt om længe ny Mængder trængte sig ind paa dem, og dreve dem
ud af adskillige Udgange til Sygdoms og Skændsels og Fattig¬
doms og Fortvilelses Boliger, hvor de fremdroge deres øvrige Le¬
ve Tiid, med at fortælle om Tilsagn, om brudte Løfter, om Glæde
og Sorrig, om Haab og mislingede Forventelser.
Efter at Videnskaberne havde døyet tusinde skammelige Medfar¬
ter, begave de sig omsider bort fra Patronages Palats, og efter at de
længe havde vandret Verden omkring i Sorg og Græmmelse, bleve de
omsider leedte til Friheds Hytte, som er en Datter af Tapper¬
hed; hvor de ved Klogskab og Sparsomhed bleve lærte at opholde
sig selv i Værdighed og Rolighed.
Semnon og Oraklet.
Begierlig efter at erfare
Sin Skæbne, Semnon sig en Reyse foretog,
Og til det Delphiske Orakels Tempel drog.
Oraklet sig derfor undslog,
Og ikke vilde ham hans Skæbne aabenbare:
Dog ham saa meget vide lod,
At ham stor Lykke forestod
Men at det skulde ham til stor Ulykke blive,
Om mand ham meere Lyys derom nu vilde give.
