Lod hans Nysgierrighed med dette Svar sig nøye?
Ney, langt derfra! hand fik end stærkere Attraa;
O Guddom! raabte hand, kand ydmyg Bøn dig bøye,
Da lad mig større Lyys om denne Lykke faae.
Saa troer et Menneske, og troer tillige ikke.
En Semnon troer, naar ham Oraklet Lykke spaaer,
Dog ey fordi hand Liid til denne Spaadom slaaer,
Men efterdi det sig kand med hans Ønske skikke;
Hand ønskte alt tilforn at blive lykkelig¬
Men troer hand og, naar hand maae om Ulykke høre?
Onev, thi dette er ey hvad hand ønsker sig.
Ved Klogskab, tænker hand, vil jeg til intet giøre
Ulykken, som forkyndtes mig.
Kort sagt, sin Skæbne hand vil af Oraklet høre.
Oraklet ham da svarede:
Du ved din Kones Gunst skal Konge=Scepter nyde,
Og Folk, som saae dig tienende,
Skal dine Ord og Vink adlyde.
Opmuntret ved det Guddoms Svar
Hand, der, som Pillegrim, til Templet kommet var,,
Sig hastigen, som Printz, i Haabet bort begiver;
Hand maaler, uden Land, hvor stort hans Rige bliver,
Og skiønt hand haver ey en Mand
Hand dog, i Tankerne, sin Krigs=Hær fører an.
Men dog hvor glad hand var, hand meere dog begierte,
Hand ikke veed endnu alt hvad hand vide vil,
Hvor snart hand komme skal dertil,
Og den Uvidenhed nedslog endnu hans Hierte;
Om jeg nu, sagde hand, snart naaer den Herlighed,
Hvor længe skal den vare ved?
En saa dumdristig Tvil ham atter driver hen
At hand Oraklets Svar indhente maae igien¬
