og beviiste sig venligen imod dem, som Venner af deres Herre Vulca¬
nus; men fløy med Vrede paa dem, som vare besmittede, og de lode
ikke af at gøe ad dem, førend de havde drevet dem bort fra Templet.
Mit Manuscript giver følgende Beretning om disse Hunde, hvil¬
ken formodentligen skulde tiene til en Forklaring over denne Historie.
Disse Hunde vare givne til Vulcanus af hans Søster Diana,
Gudinde for Jagt og for Kydskhed; hun havde udsøgt og opfødt dem
af nogle af hendes Hunde, hos hvilke hun havde fundet denne na¬
turlige Egenskab og skarpe Lugt. Man holdt for at hun giorde det
for at harme Venus, hvilken, naar hun kom hiem fra hendes Be¬
søgelser, altid fandt sin Mand i ond eller god Humeur, ligesom hun
blev enten ilde eller vel imodtaget af hans Hunde. De levede i
Templet i nogle Aar, men vare saadanne arrige Beester, at de af¬
skrækkede de fleeste fra at komme til Templet, som ellers vilde bringe
deres Offer dertil. Fruentimmerne i Sicilien affærdigede et høytide¬
ligt Gesandtskab til Præsten, og lode ham vide, at de vilde ikke brin¬
ge deres aarlige Ofringer til Templet, med mindre hand lagde en
Mundkurv paa hans store Hunde. Omsider traf de saadant et For¬
yliig med Præsten, at Ofringerne skulde altid bringes til Templet ved
et Chor af unge Piger, som ikke vare over Syv Aar gamle. Det
y var forunderligt (siger Autor) at see hvor gandske anderledes Hun¬
y dene toge imod disse smaa Jomfruer, end de havde tilforn taget imod
o deres Mødre. Der siges, at Fyrsten af Syracusa, som havde taget
en ung Fyrstinde, og som var af Naturen Jaloux, formaaede saa
v meget hos Præsterne ved Templet, at hand fik en Hvalp af denne
navnkundige Yngel. Den smukke Frue havde i Førstningen megen
9 Fortræd af denne unge Hvalp, saa at hun indstændigen bad hendes
Mand, at hand vilde skille sig ved den; men den gode Mand viiste
hende kort af med det gamle Sicilianske Ordsprog: Elsk mig, elsk
min Hund. Fra denne Tiid af levede hun meget fredeligen med
dem begge. Fruentimmerne i Spracusa bleve meget beskadigede af
den, og mange, som ellers havde et meget got Rygte, undskyldte sig
for at komme til Hove, førend den var jaget bort. Der vare dog
